fbpx

Depression

Risskov-afdeling PsykologHjælpen

Af psykolog Vicki Enrum

Depression

Føler du dig deprimeret? I dette blogindlæg kan du læse lidt om symptomerne på depression, gode råd og om hvordan vi behandler depression i PsykologHjælpen.

Depression er kendetegnet ved, at man føler sig trist, mangler energi, og har mistet lysten til mange af de ting, som man plejede at kunne lide. Mange med depression har også kritiske tanker om sig selv og en følelse af håbløshed. Nogle vil opleve en øget appetit, mens andre spiser mindre end normalt. Depression kan også påvirke søvnmønsteret og resultere i søvnløshed eller et større behov for søvn end normalt.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis du kan nikke genkendende til flere af de ovenstående symptomer, kan der være tale om, at du lider af depression. Her kommer nogle få gode råd til, hvordan du kan håndtere det:

  • Sænk forventningerne til dig selv. Mange med depression er skuffede over, ikke at kunne det samme som andre mennesker, og har dårlig samvittighed over alt det, som de ikke får gjort. Men hvis man har en depression, er man syg, og derfor skal man se det som en succes, hvis man f.eks. er kommet ud af sengen og har taget et bad.
  • Træk gardinerne fra. Noget så simpelt som at sørge for at få noget lys ind i sit hjem, kan hjælpe lidt på humøret.
  • Gå en tur. At komme ud og få noget frisk luft og få rørt sig, kan også hjælpe på humøret. På den måde kan du også føle at du har foretaget dig noget og været ude. Du kan også gøre andre ting som giver dig glæde: at bage en kage, cykle en tur, sætte noget god musik på eller lave noget kreativt.
  • Snak med nogen om hvordan du har det. Det kan være rigtig hårdt at gå med negative tanker og følelser alene, og derfor er det vigtigt, at man deler det med nogen. Det kan være et familiemedlem, en ven eller en kæreste. Nogle har svært ved at tale om det, fordi de ikke vil være en belastning eller gøre deres kære kede af det, men ofte vil folk allerede vide at der er noget galt, og kun være glad for at finde ud af hvad det handler om, og føle sig inkluderet.

Hvordan kan vi hos PsykologHjælpen hjælpe?

Hos PsykologHjælpen er vi flere dygtige og omsorgsfulde psykologer, som har god erfaring med at behandle folk med depression ud fra forskningsbaserede, virkningsfulde metoder.

Vi vil tale med dig om, hvilke tanker og handlemønstre som påvirker dig negativt, og hvordan du kan håndtere dine svære følelser. Sammen vil vi undersøge hvilke værdier du gerne vil leve ud fra, og hvilke mål du vil opnå, for at leve et mere meningsfyldt liv. Herudover vil du få redskaber, som kan hjælpe dig til at være mindre påvirket af negative tanker og måske vil du opleve, at de fleste af disse tanker går væk.

Hvis du har nogen spørgsmål, eller vil booke en tid, er du altid velkommen til at kontakte os.

Tak fordi du læste med.

 

Del indlæg

Har du spørgsmål?

Brug vores kontaktformular til at skrive til os. Vi vender tilbage på henvendelser så hurtigt som muligt.

 

Del indlæg