Af Psykologhjælpen

Den stressede hjerne

I vor tids præstationssamfund er det efterhånden en udbredt sandhed, at stress er en folkesygdom, som langt de fleste mennesker kommer i berøring med i løbet af et liv. Ifølge de seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil, kontakter ca. en halv million danskere om året egen læge med stress-symptomer. Teorierne om, hvorfor så mange bliver stressede, er mange. Men hvad sker der egentlig med hjernen når den er udsat for længerevarende stressbelastning? Det kan du blive klogere på i dette blogindlæg.

Hvad er stress?
Når de krav og forventninger der stilles til os, overstiger vores opfattelse af egne evner til og muligheder for at imødekomme dem, bliver vi stressede. Når hjernen bliver stresset, går den lige et par gear op i omdrejninger, som en motor der gasser hurtigt op. Den skærper med andre ord, mange af de kapaciteter, som den havde i forvejen til at handle på det, som udløser stressen. F.eks. frigøres større mængder af stress-hormonerne adrenalin og kortisol i hjernen. De har den effekt, at blodtryk, hjertefrekvens, opmærksomhed og muskelkapacitet stiger – så vi kan agere hurtigere og stærkere. Hjernen gør sit til, at vi kan køre hurtigt og præstere vores allerbedste for en stund.  

På den korte bane
På den korte bane er det en smart mekanisme uden de store konsekvenser, som gennem tiden har hjulpet mennesket ud af mange farlige situationer og derfor hjulpet til vores overlevelse som art. På den korte bane er stress mere en tilstand end en sygdom. Men mekanismen er udviklet på savannen, hvor trusler og stressende situationer altid var meget hurtigt overståede. F.eks. at løbe fra et farligt dyr eller slås mod fjender. I dag lever denne overlevelses mekanisme i hjernen stadig, men de stressede situationer er ikke længere farlige dyr. Det kan derimod være pres på arbejdspladsen eller kriser i privatlivet, som er vedvarende hen over en længere periode.

På den lange bane
Ligesom en motor ville begynde at blive slidt, hvis den hele tiden gassede op, begynder det også at påvirke hjernen negativt, hvis der frigives en større mængde stress-hormoner end normalt i en længere periode. Den ophobede kortisol svækker vores immunforsvar og hjernens hippocampus. Hippocampus er den del af hjernen, som står for flere kognitive funktioner, heriblandt hukommelse, overblik og koncentration. Hjernen får ikke den restituering, den har brug for og den begynder derfor at blive træt. Derfor er nogle af de første symptomer på længerevarende stressbelastning, at vi bliver dårligere til at huske og holde styr på vores arbejdsopgaver eller andre forpligtelser.

Balancen mellem handling og restituering
Hvis man oplever symptomer på længerevarende stressbelastning (læs mere om dem her), kan man med fordel fokusere på at genfinde balancen mellem restituering og handling i sit liv. Således at man aktivt opsøger og prioriterer situationer, hvor hjernen ikke skal producere stress-hormoner. Situationer hvor man ikke kan handle eller præstere, men bare være.  Det kan være en lang gåtur alene i naturen eller roligt og nærværende samvær med dem man holder af og slapper af sammen med. Situationer, hvor man føler sig tryg og tilpas og intet bestemt skal opnå. Situationer hvor processen er vigtigere end resultatet.

Brug for hjælp?
I et stressforløb hos en af vores psykologer, kan du få hjælp til at afklare, hvor hårdt stressbelastet din hjerne er. Ud fra den afklaring lægger vi sammen en plan for, hvordan du langsomt kan genfinde balancen i dit liv. I denne proces lærer du en række redskaber til formålet, heriblandt vejrtrækningsøvelser og mindfulnesskompetencer. Vi kigger også på, hvilke faktorer der har været medvirkende til stressen i første omgang, så det ikke sker igen.

Du kan læse mere om stressbehandling i Psykologhjælpen her.

Tak fordi du læste med

Del indlæg