fbpx

Parforholdsdynamikker

Vores relationer har stor betydning for vores mentale og fysiske helbred, og især vores romantiske relationer kan have en helt særlig indflydelse på, hvordan vi har det. Det kan være krævende, smertefuldt og udmattende at befinde sig i et parforhold, som er præget af mange konflikter, uhensigtsmæssig kommunikation eller en oplevelse af manglende følelsesmæssig nærhed, tryghed eller intimitet. Når vi som mennesker oplever utryghed eller ikke at blive set eller mødt, kan det være med til at eskalere konflikterne og skabe en større afstand i parforholdet. Ofte kan man opleve at være fanget ind i nogle negative mønstre i sit parforhold, som kan give en følelse af at sidde fast, og som man kan have brug for hjælp til at bryde ud af.

Hjælp til parforholdsdynamikker

I parterapien arbejder vi med at give jer en større bevidsthed og indsigt i jer selv og hinanden og i de negative mønstre, I kan opleve jer fastlåst i. Psykologen vil hjælpe jer til mere tydeligt at give udtryk for jeres frygt og behov på en måde, som inviterer til de responser fra jeres partner, som I længes efter. Gennem viden og redskaber vil I hjælpes til at håndtere jeres udfordringer på en ny måde, styrke den følelsesmæssige nærhed imellem jer og give jer en ny oplevelse af handlemuligheder i at bevæge jer i retning af det parforhold, I ønsker. Parterapi kan i høj grad også være for jer, som er lidt yngre, eller som ikke har været sammen i så lang tid. Flere og flere par oplever, at det kan være hjælpsomt på forebyggende vis at passe godt på sit parforhold.

Individuelle samtaler

Har du spørgsmål?

Hvis du vil vide mere så tag gerne kontakt til os.