Hvad kan vi hjælpe med?
Hos Psykologhjælpen tilbyder vi støtte til en række forskellige psykiske udfordringer. Med bred klinisk erfaring står vi klar til at møde dig dér, hvor du er, og give dig den hjælp, du har brug for.Angst
Hos Psykologhjælpen har vi fokus på at afklare din angst – hvilke symptomer du oplever, omfanget af dem og hvordan angsten påvirker din livskvalitet. At forstå sin angst er et vigtigt første skridt mod at håndtere og bearbejde den.
Stress / psykisk belastning
Hvad er stress? Stress er en tilstand, som kan opstå, når de krav og udfordringer, man udsættes for, er for store, og vores mulighed for at tilpasse os eller løse disse virker umulig. Stress kan opstå, når vi over tid oplever en situation som fastlåst og umulig at komme ud af.
Lavt selvværd
Hvad er et lavt selvværd? Et reduceret selvværd kan komme til udtryk ved følelsen af ikke at være god nok og at man ikke har en særlig høj værdi sammenlignet med andre mennesker. Nogle mennesker kan opleve at have en høj selvtillid, eksempelvis som en tillid til egne faglige kvalifikationer, men samtidigt ikke vurdere ens person som særlig værdifuld.
Smerter
Kan fysiske smerter håndteres psykologisk? Kroniske smerter kan påvirke alle livets områder og have en stor indvirkning på dit psykiske helbred. Smerte er noget alle gerne vil undgå og flygte fra, da smerter kan vække frygt, afmagt og skabe bekymringer.
Depression
Hvad er en depression? Depression er en tilstand præget af udtalt nedtrykthed over længere tid. Er du ramt af en depression vil du reagere og have det meget anderledes end sædvanligt. Du vil måske opleve større tendens til opgivelse og en følelse af ligegyldighed overfor ting der normalt har din interesse.
Livskriser
Hvad er en livskrise? En livskrise kan ramme alle mennesker og opstår ofte i forbindelse med større livsændringer, som en skilsmisse, at børnene flytter hjemmefra, et jobskifte eller overgangen til pension. Du kan opleve at befinde dig en i krise, når de store spørgsmål i livet trænger sig på.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, skal du ikke holde dig tilbage fra at skrive til os.
Brug vores kontaktformular, og vi vender tilbage på din henvendelse så hurtigt som muligt.