Vicki Enrum
Psykolog
Kerneområder:
Selvværd, relationer, angst, ADHD, depression, autisme, stress, skolevægring, sorg, mm.
Jeg hedder Vicki og er klinisk psykolog (autoriseret). Jeg har bred erfaring og har hjulpet både børn, unge og voksne med mange forskellige problemstillinger.
Mit hovedfokus i terapien er, at du føler dig hørt og forstået, og at du får konkret og brugbar hjælp. Det kan føles grænseoverskridende at fortælle en fremmed om det, som er svært, og jeg vil altid gøre mig umage for at du føler dig tryg i samtalen med mig. Hvis du ikke lige ved, hvad du skal sige, så er det okay. Vi skal nok finde ud af det sammen. Som person er jeg meget nede på jorden, og jeg bestræber mig på altid at møde andre mennesker med empati og forståelse.
Min terapeutiske tilgang består af forskningsmæssigt velfunderede metoder som kognitiv adfærdsterapi, ‘acceptance and commitment therapy’, og ‘compassion fokuseret terapi’. Disse tilgange lægger vægt på, at tanker og følelser hænger sammen, og at de nogle gange kan bremse os i at leve det liv, vi gerne vil leve. I terapien kan vi sammen finde frem til dine ønsker for hverdagen og livet, samt hvilke tanker, følelser og handlinger, som spænder ben. Du vil få redskaber til, hvordan du bedst håndterer disse tanker og følelser.
Der kommer forholdsvist mange unge (13-30 år) i min klinik. Ungdommen er en vigtig og udfordrende periode i livet og samtidig en periode, hvor man har muligheder for at udvikle sig og arbejde med sig selv. Jeg er selv en (relativt) ung psykolog på 31 år. Jeg oplever ofte, at det kan gøre det lettere at skabe en god relation og forståelse, at aldersforskellen ikke er så stor.
Alle er velkomne hos mig uanset køn, seksualitet, etnicitet eller religion. Der er ikke handikapadgang i klinikken, men der kan være mulighed for at jeg kan komme hjem til dig, eller vi kan tage samtalerne over video/telefon.
Kontakt
Adresse:
Fredensgade 29, 1. Tv., 8000 Aarhus C.
Rabat:
Vicki tilbyder 10% rabat til alle studerende og unge på 18-24 år
Uddrag af udtalelser fra klienter:
“Du har virkelig hjulpet mig til at have mere ro i mit hoved”
“Det var et hårdt og helt vildt læringsrigt forløb, hvor jeg lærte at stoppe op for at finde frem til hvad jeg har brug for i stedet for at fokusere på forventningerne, mine egne og andres. Vicki var virkelig god til at forstå mine oplevelser og give dem nye perspektiver som fik mig til at se på det på nye måder.”
“Mit forløb hos Vicki har hjulpet mig igennem en svær periode fyldt med bl.a. angst og tvangstanker. Vicki er en utrolig dygtig og empatisk psykolog, som, uanset hvilke udfordringer (store som små), har grebet mig og mødt mig lige dér hvor jeg var den dag for konsultationen. Jeg havde tendens til at køre meget i det samme, så det var befriende at kunne vende tilbage med de samme udfordringer flere gange, uden at føle sig dømt.”
“Jeg har været meget glad for mit forløb hos Vicki. Hun skaber et trygt rum, hvor der er plads til at tage fat på problematikker af enhver størrelse. Gennem vores samtaler blev jeg styrket og klædt på med værktøjer, der gav mig modet og overskuddet til at fortsætte på egen hånd.”
“Noget af det vigtigste jeg har fået ud af mit forløb, er at få et større kendskab til mine tankemønstre og leveregler, og hvordan jeg bedst muligt kan arbejde med at tænke anderledes. Jeg har følt det har været et trygt rum at dele i, og jeg har følt mig godt tilpas i dit selskab, selv når jeg har været rigtig sårbar.”
“Gennem mit forløb med Vicki Enrum har jeg fået mange konkrete værktøjer til at håndtere stress, angst og depressive tanker. Vicki har været god til at stille spørgsmål og foreslå alternative perspektiver, hvilket har bidraget til, at jeg kunne reflektere over mine problemstillinger på nye måder og opnå nye erkendelser. Som psykolog har jeg oplevet Vicki som empatisk og nærværende, og jeg vil bestemt anbefale Vicki til andre, som overvejer et forløb hos en psykolog.”