Utroskab & kærlighed

Psykologhjælpen

Utroskab & Kærlighed

Statens Serum Institut og Aalborg Universitet står bag verdens største undersøgelse af seksualitet og sundhed. Rapporten, Sexus, har også kigget nærmere på utroskab hos 47.718 respondenter i den danske befolkning, og den viser, at knap hver fjerde danske mand og knap hver ottende kvinde har været deres ægtefælle, faste partner eller kæreste utro. Det er dermed en relativt stor del af befolkningen, der har haft utroskab tæt inde på livet. 23% af mændene været deres partner utro mindst en gang, mens andelen af kvinder, der har haft et sidespring, er 14%. Ifølge Sexus-rapporten er utroskab mest udbredt i region Hovedstaden (20,9%), og blandt den ikke-muslimske del af befolkningen (18,8%). Utroskab er også et hyppigere fænomen blandt homo- og/eller biseksuelle mænd (40,8% hhv. 55,1%) hhv. biseksuelle kvinder (18%) sammenlignet med heteroseksuelle mænd og kvinder (22,7% hhv. 13,9%). Homoseksuelle kvinder er mindst utro (11%).

Hvad utroskab kan lære os om kærlighed

Det er blevet januar måned – og vi har travlt hos Psykologhjælpen! Der er nemlig mange parforhold, der fortsat lider under ’tømmermænd’ efter december måneds festligheder.

Sådan er det også for Lars og Lotte, et ungt par, der lige netop har forladt terapi-lokalet. De sad sammen og lyttede til en radio-udsendelse på P3 den 2. dec. 2019. Her var DR’s sexolog Ditte Winkel i studiet for at give gode råd om, hvordan lytterne kunne håndtere et af julens store problemer – julefrokost-utroskaben!

De husker tydeligt, at de efter udsendelsen havde talt meget om, hvor stort et tillidsbrud utroskab kan være… og nu er de alligevel endt her hos parterapeuten! Fortvivlede fortæller de, at Lotte har været utro til en julefrokost i karateklubben. De forstår slet ikke, hvordan det kunne ske. De elsker jo hinanden, og de har ofte talt sammen om, hvor grænsen for utroskab går. Nu finder de sig selv dér, hvor Lars føler sig ’dødelig såret’ – og Lotte er ulykkelig, skamfuld og bange for at miste ham, som hun holder allermest af.

Lad os prøve at forstå, hvad der skete!

Den korte version er, at Lotte ’for vild’ på kærligheden veje, fordi hun føler sig overset og ensom i sit parforhold – og det til trods for, at de to tilbringer meget tid sammen. Hvis vi tæller timerne, er de objektivt set mere sammen end så mange andre par. Derfor kan det umiddelbart for en udenforstående – og for Lars – være svært at forstå, at Lotte føler sig så overset og så ensom.

Hvis vi går helt tæt på, hvad der skete den dag Lotte var utro – og sammenholder det med Lars og Lottes hverdagsliv, så får vi imidlertid et nyt og mere nuanceret perspektiv på Lottes utroskab.

Lotte er enebarn og kommer fra et hjem, hvor alting skulle se pænt ud, og Lottes mor gik en del op i, hvad naboerne tænkte, om familien og om den måde de levede på. Der var mange ting, man ikke talte om derhjemme – alt det svære kom mere til at ’ligge mellem linjerne’. F.eks. blev der aldrig talt om farens mangeårige utroskab med en nær kollega. Lottes mor var typen, der strakte sig langt for at holde sammen på familien, og bed det hellere tingene i sig. Selvom Lottes mor var sød og kærlig, var opvæksten præget af en ubehagelig anspændthed – især når far var ’på arbejde’.  Far var meget væk fra hjemmet, og når han endelig var hjemme, var han ikke særlig nærværende. Lotte følte sig derfor allerede som barn overset af sin far, og hun brød sig ikke om de ’stille perioder’, hvor hun var alene med mor, der gik rundt og var nedtrykt. I disse perioder følte Lotte sig meget ensom, og hun længtes efter en let og ubekymret hverdag, fest og farver.  

Lars er omvendt vokset op i et hjem, der altid var fyldt med mennesker. Forældrenes venner og naboer kom spontant på besøg, legekammerater kom og gik, og der var ikke så mange konflikter og bekymringer. Lars er vant til en høj grad af selvbestemmelse/frihed, og for ham er samværet med vennerne vigtigt. Lars snakker lige ud af posen, lever i nuet og tager let på tingene, så på den måde er han god for Lotte. Lars kan give Lotte meget af det, som hun har savnet, da hun selv var barn. Da de mødte hinanden, følte Lotte, at Lars var den helt rigtige for hende. Han gør hende glad, han var nem at snakke med, deres forhold var ’ment to be’.

Nedtur og fiasko

Da Lotte gik til julefrokost i karateklubben i midten af december, havde Lars haft en længere nedtur. Han havde været sygemeldt med stress, og han havde været nedtrykt i en periode, fordi han ikke længere så ikke så mange mennesker i hverdagen. Han følte sig som en fiasko og hang med næbbet, hans energiniveau var lavt, og han følte sig ’ude af sammenhæng’… og lige dér begyndte han at spille en del computerspil, for at aflede sin opmærksomhed fra de triste tanker. Han brugte også en del tid på at kigge jobannoncer og skrive ansøgninger – og når vennerne fik fri fra deres arbejde, skyndte han sig at lave aftaler med dem, for at få indhentet noget af det sociale.

Det Lotte så, var at hendes kæreste trak sig – og foretrak at sidde ved PC’en eller hænge ud med vennerne, så hun kom til at føle sig ensom. Han hang også med næbbet, og stemningen var trykket. Det førte Lotte tilbage til en tid, der var overordentlig vanskelig for hende. Den negative stemning var næsten uudholdelig for hende. Den mindede hende om den konfliktfyldte tid i barndomshjemmet, hvor far var mor utro – og hvor ingen talte om det. Uden selv at vide det, var Lotte begyndt at føle sig ensom og overset i sit parforhold.

Den dag Lotte skulle til julefrokost kom hun tilfældigvis til at sidde ved siden af en sød fyr, der mindede lidt om den Lars, som Lotte oprindeligt havde forelsket sig i. Han virkede glad og ubekymret, han var let at snakke med, de grinede og havde det sjovt hele aftenen. Der var en god ’kemi’ imellem dem. Lotte følte sig helt beruset af stemningen, og dermed var grundstenen lagt for at gå skridtet videre…

… den del af hjernen, der fortolker følelsesfremkaldende sanseindtryk (amygdala), havde videregivet informationer til det center i hjernen, der styrer kønsdriften (hypotalamus). Dermed var den rationelle, tænkende del af Lottes hjerne sat ud af spil, og Lotte var utro, selvom hun elskede Lars meget højt. Lotte var netop utro, fordi hun mødte en (anden) mand, som repræsenterede noget af det, som Lotte oprindeligt var blevet forelsket i ved Lars, og som hun aktuelt manglede i sit eget parforhold. 

Utroskab er et tillidsbrud

Utroskab sårer partneren, det gør ondt, og utroskab er et tillidsbrud, som det kan tage lang tid at komme over. Men hvis begge parter er villige til at kigge ind-af, og arbejde for det, er det muligt at hele sårene. I en tryg kærlighedsrelation er vi sjældent utro. Der er som oftest en dybereliggende og ubevidst årsag til, at utroskab ikke bare bliver ved tanken, men føres ud i livet. Og når kemien først er der, så er der ikke langt fra tanke til handling.

Tak fordi du læste med

Del indlæg