fbpx
+45 25 68 68 01 info@psykolog-hjaelpen.dk

Utroskab – der er noget i luften

Risskov-afdeling PsykologHjælpen

Psykologhjælpen

Utroskab & Kærlighed del 2

Indsigt og omsorg giver os ørerne tilbage!

Vi har lige lagt februar bag os, den vådeste og mørkeste måned i et halvt århundrede.  Stemningen er tung og dyster – også hjemme hos Lars og Lotte, som er i parterapi hos Psykologhjælpen. De går her, fordi Lotte var utro til en julefrokost.

Sidst de var her, fandt vi ud af, at Lotte var utro, fordi hun mødte en fyr, som repræsenterede noget af det, som Lotte oprindeligt var blevet forelsket i ved hendes nuværende partner, Lars – og som hun lige nu manglede i sit parforhold.

Det var godt for Lotte at få øje på, at der var en dybereliggende og ubevidst årsag til utroskaben. Det har gjort det lettere for Lotte at have omsorg med den del af sig selv, der lod sig friste til anden side. Derfor kan Lotte i denne session bedre lytte til de kvaler, som Lars står tilbage med, uden at hun hele tiden overvældes af skyld og skam.

Lars er stadig dybt såret og frustreret. Han forstår, at Lotte har følt sig ensom og overset i deres parforhold, men han har meget svært ved at forstå, hvorfor Lotte ikke stoppede op. Lotte kan ikke rigtig forklare sig – hun beskriver det bedst, som om hendes hjerne slog fra. Hun følte sig besat.

Var Lotte besat…?

Ja, det er en reel mulighed!

Feromoners rolle i seksuel tiltrækning er velkendt. Feromoner udskilles fra sved i kirtler under armhulerne og i skridtet hos både mænd og kvinder. Vi dufter alle forskelligt, hvis vi ikke bruger deodorant – og duften er afgørende for hvilkepartnere, vi ubevidst tiltrækkes af.

Samtidig er fristelsen til at være utro større, hvis vi oplever skuffelse og dårlig stemning i vores kærlighedsliv. Det lyder som en kliché, at chokolade er god medicin mod ulykkelig forelskelse, men chokolade indeholder faktisk stoffet fenylætylamin, der påvirker vores stemningsleje ligesom amfetaminer. Puls, blodtryk og vejrtrækning øges, vi får svedige håndflader og bliver røde i kinderne. Samtidig frigives stresshormonerne adrenalin og noradrenalin til kroppen – og det aktiverer vores trusselsystem (kæmp – eller flygt).

Det kan virke ulogisk, at tiltrækning aktiverer trusselssystemet, men vi er mere attraktive for potentielle partnere, når vores fysiske og psykiske intensitet stiger: pupillerne udvides, vi får en rankere og mere værdig kropsholdning etc. Denne stimulerende og foruroligende blanding af følelser, der vælder ind over os i mødet med en potentiel partner, skaber en form for eufori, en følelse af at være forunderlig veltilpas.

Det er altså en farlig cocktail af hormoner og neurotransmittere, der forfører os ind i forelskelse – eller som i Lottes situation – et sidespring. Det er et ældgammelt system, skabt af naturen – og det har overlevelsesmæssig værdi. Formålet er at sikre reproduktion i mødet med en partner, som vi på et ubevidst plan finder attraktiv. 

Hvorfor kæmpede Lotte ikke imod…?

Lotte fortæller, at hun i korte glimt oplevede at kæmpe en indre kamp, men det var som om hendes rationelle hjerne var slået fra. Det var så længe siden, at Lotte havde haft det så sjovt, så godt – at hun havde følt sig så glad. Euforien tog over. Et sted i Lotte var der en stemme, der fortalte hende, at der var ”noget på spil”, at hun befandt sig i en potentielt farefuld situation. Stemmen blev dog overdøvet af belønningssystemet, der sugede den gode stemning til sig, der landede som tunge vanddråber i en tør ørken.

Som ved andre stoffer, der aktiverer belønningssystemet, opstår der abstinenser, når vi prøver at lukke ned for euforien. Vi føler et ubehag, bliver dårligt tilpas, vi oplever en apati, der driver os til at vende tilbage til den tilstand, der fik os til at have det så godt. En afhængighed er skabt – eller en besættelse om man vil.

Er utroskab en stemningsforstyrrelse?

Forskellige studier med scanninger af hjernen har vist, at forelskelse er en særlig tilstand, hvor hjernens normale aktivitet forstyrres. Pludselige stigninger og fald i forskellige kemiske stoffer i hjernen sætter vores rationelle tænkning og fornuft ud af spil, drifterne tager over, og vi ser os selv handle på en måde, hvor vi slet ikke kan genkende os selv.

Donatella Marazzito gennemførte i 1999 et studie på universitet i Pisa, der tyder på visse ligheder mellem forelskelse og tvangsneuroser, d.v.s. en uimodståelig trang til at uafladeligt at gentage de samme handlinger, uden at der er et bagvedliggende rationale for det (vaske hænder, tjekkeadfærd). Studiet fandt at kemien i hjernerne var slående ens: niveauet af serotonin hos forelskede var 40% lavere end normalt – svarende til de niveauer, man har fundet hos personer med en OCD-diagnose.

Det interessante er, at mangel på stoffet serotonin er en af flere kendte årsager til depression. Om vinteren, når det er mørkt og dystert får flere vinterdepression, der er en sæsonafhængigstemningsforstyrrelse – og en psykisk lidelse. Sammenhængen mellem fænomener som vinterdepression hhv. dårlig stemning og forelskelse er endnu ikke afdækket, men måske er der en naturlig forklaring på, at vi er mest utro i vinterperioden, og at vi forelskes og forføres i foråret…  

Hvorfor stoppede Lotte ikke op?

Lottes hjerne blev påvirket af en farlig cocktail af stemningsregulerende hormoner og neurotransmittere. Det var disse stoffer, der gav hende en uimodståelig trang til at fortsætte. 

Vi ved godt at fester kan byde på alkohol, god stemning og lejlighedsvis en tæt dans. Måske er mange netop derfor, på et bevidst eller ubevidst plan, bange for at partneren er utro til julefrokosten. Hvis der er en god stemning i parforholdet, er risikoen, for at den ene eller begge parter betages af en anden, imidlertid stærkt reduceret. Det fratager ikke den utro partner ansvaret for det, der er sket, men vil man finde tilbage på sporet, gælder det om at få set på begge parters bidrag til problemerne. Og så skal den gode stemning tilbage. 

Se mere herunder – eller læs de næste blog-indlæg om, hvordan man genskaber den gode stemning ’At genfinde kærligheden efter utroskab’ og ’Sex uden viagra’.

Fakta om tiltrækningens kemi:

Ud over feromoner og fenylætylamin kan ubalance i andre stoffer som Cortisol, DHEA og Testosteron og Østrogen påvirke tiltrækningsevnen via indflydelse på den fysiske tiltrækning, herunder f.eks. følsomheden overfor de dufte, der udsendes.

 

Del indlæg