Skolevægring

Af Psykologhjælpen

Skolevægring

Alle børn er fraværende fra skole en gang i mellem, enten på grund af sygdom, eller fordi de har fået lov af forældre og skolen af en legitim årsag. Skolevægring handler om et skolefravær på et andet niveau, hvor barnet har meget fravær fra skolen, og hvor dét at skulle i skole er forbundet med stort ubehag for barnet. På denne måde adskiller skolevægring sig også fra pjækkeri, da det for barnet ikke handler om, at man ikke gider i skole, men at det simpelthen er for svært.

Skolevægring er ikke en diagnose. Det er en kompleks problemstilling, som kan skyldes mange forskellige ting, herunder

• Angst
• Udviklings- og adfærdsforstyrrelser som autisme eller ADHD
• Depression
• Stress
• Sociale udfordringer
• Faglige udfordringer
• Faktorer i skolen som larm, manglende struktur eller høje krav
• Faktorer i hjemmet som skilsmisse, flytning, dødsfald eller sygdom

Ofte vil fraværet begynde med, at barnet klager over hovedpine eller ondt i maven. Dette kan være i et forsøg på at få lov til at blive hjemme, men det kan også være et reelt fysisk symptom på angst eller et stort ubehag forbundet med skolen.
Det kan være en god idé at tage til lægen og undersøge, at eventuelle fysiske symptomer ikke skyldes en fysisk sygdom.

Gode råd til jer som familie

Her kan I læse et par konkrete råd til, hvordan man kan arbejde med skolevægringen:

Først og fremmest er det vigtigt at snakke med dit barn om, hvad der gør det svært at være i skole. Spørg ind til hvilke følelser barnet har, om de kan mærkes i kroppen, og hvilke tanker der kommer. Find ud af, om der er bestemte situationer, hvor de her følelser og tanker kommer. Det kan være svært for et barn at sætte ord på, og det er helt okay. Det vigtigste er, at man som forælder spørger ind og møder barnet uden at dømme, så barnet føler, at det er trygt at snakke om.

Det er vigtigt at have et samarbejde med skolen og at have en fælles plan for, hvordan dit barn kan få det bedre med at være i skole.

Det sociale kan være en stor motivationsfaktor i forhold til at komme i skole. Det er derfor vigtigt at holde kontakten til kammeraterne fra skolen, ved f.eks. at have legeaftaler og deltage i sociale arrangementer med klassen.

Sørg for at have god tid om morgenen, og at have en fast morgenrutine. Det, som kan gøres aftenen før, kan med fordel gøres her, som f.eks. at lægge tøj frem og pakke tasken. Herudover kan man have en plan for, hvornår man gør hvad, f.eks. først badeværelse, herefter tøj på, morgenmad, og til sidst huske madpakken. Dette kan skrives ned, så barnet kan tjekke listen og har overblik over, hvad der skal ske.

Det er vigtigt, at en del af årsagen til skolevægringen ikke skyldes, at det er sjovt eller hyggeligt at blive hjemme fra skole. Selv hvis barnet ikke tager i skole, skal han/hun ikke sove længe, men derimod stå op samme tid hver dag. Sørg for at der skal laves skoleopgaver og eventuelt pligter, hvis barnet bliver hjemme, og at der f.eks. først må spilles computer om eftermiddagen, når skoledagen alligevel ville være slut.

Hvis dit barn ikke kommer i skole, kan det være for svært, hvis der er en forventning om, at barnet pludselig skal gå fuld tid i skole. Her kan man starte med 1-2 timer om dagen og trappe op lidt ad gangen. I kan sætte jer sammen og kigge på skemaet og lave cirkler om de timer, som barnet skal møde op til. Hvis dit barn har et yndlingsfag eller en yndlingslærer, så start med disse timer.

Hvis dit barn har store problemer med at komme i skole og er i generel mistrivsel, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp. Her kan samtaleterapi være relevant til at få arbejdet med de individuelle problematikker der gør, at dit barn ikke har lyst til at tage i skole.

Vi håber, at du er blevet lidt klogere på, hvad skolevægring er, og hvordan man kan håndtere det. Hvis I som familie har brug for professionel hjælp, er vi flere psykologer i Psykologhjælpen, som har god erfaring med at hjælpe børn til at få det bedre med at komme i skole. Læs om vores tilgang til psykologhjælp for børn her. 

Del indlæg