fbpx

Parforholdets mønstre

Risskov-afdeling PsykologHjælpen

Parforholdets mønstre

 

Kvaliteten af et parforhold er ikke forudbestemt eller statisk, men derimod noget, man skal arbejde aktivt på at opretholde og i nogle tilfælde forbedre. Desværre oplever vi, at der er mange, som ikke lægger den nødvendige tid og kræfter i at pleje, styrke og vedligeholde parforholdet. Mange kender nok til, at hverdagens rutiner tager over, og i takt hermed forsvinder roserne og de lyserøde skyer, imens en tåge af skænderier, mundhuggeri og følelsesmæssig distance stille og roligt trænger sig på. Der er stilhed før stormen. Spørgsmålet er, om parforholdets fundament er stærkt nok til at stå imod, og desværre viser skilsmissestatistikkerne, at op mod halvdelen af alle ægteskaber går itu. PsykologHjælpens parpsykologer giver deres perspektiv på parforholdets op- og nedture, samt gode råd til, hvordan I bedst forebygger og navigerer i kærlighedskriser.

Man kan hurtigt blive bekymret, når der ikke er harmoni i et parforhold, da mange har den opfattelse, at et parforhold kun er sundt, når der hersker ro og mag. Men diskussioner, konflikter og skænderier er naturlige dele af ethvert sundt parforhold. Det, som udgør et velfungerende parforhold, er evnen til at sikre, at forskelligheder ikke udvikles til uforeneligheder. Målet er at sikre, at kærlighed ikke fører til krig. 

Det første, man skal prøve at forstå er, at der i krigssituationer findes forskellige strategier og der kan kæmpes med forskellige våben. Dette skyldes, at alle mennesker har forskellig baggrund og opvækst, som har formet måden, hvorpå vi tackler problemer og konflikter med andre mennesker. Disse strategier bringer vi med os ind i voksenlivet og ofte er det dem, vi benytter, når vi udfordres. Med andre ord, er de ”våben” man benytter sig af i konfliktsituationer medbragt helt fra barndommen, hvilket også medfører, at de ikke altid er lige hensigtsmæssige til konfliktløsning.  Ofte ”ved man bedre” end at blive vred og trodsig, når man møder modstand, men her er det altså de mere primitive mekanismer, der tager styringen.

At modsætninger mødes, er alment kendt. Men om modsætninger bliver lykkelige i parforholdet, lader til at være mindre selvsagt. Det kan også være, at man har fundet en partner, der på godt og ondt minder om en selv, og til tider måske endda for meget.  Overordnet set – og i meget forsimplet forstand – kan man sige, at der findes to reaktionsmønstre, når konflikter opstår: tilbagetrækning eller kontaktsøgning. Med andre ord fortolkes varslingssirenernes hyl forskelligt – nogen ifører sig rustning og trækker sig tilbage i skyttegraven, imens andre finder det skarpeste artilleri frem, og går til angreb. I forhold til det, kan der opstå tre mønstre i parforholdet: 1) Et mønster, hvor den ene part er kontaktsøgende, imens den anden er tilbagetrækkende. 2) En anden mulighed er, at have to kontaktsøgende, som bekriger hinanden, og 3) Et tredje mønster er, at begge går i hver sin skyttegrav og undgår konflikten. Der kan være problemer forbundet med alle tre mønstre. 

Det er helt naturligt, at der kommer en reaktion, når man føler, at parforholdet er truet. Parforholdet er for mange grundstenen i livet, og derfor vil man gå langt, for at sikre dets overlevelse. Men måden hvorpå man kæmper for dette, kan være enormt forskellig, og det vi ofte ser, er at parterne misforstår den andens strategi, og man efterlades såret og med en følelse af, at man ikke bliver forstået. Her er forståelsen af hinanden nøglen til bedre kommunikation, nærhed og harmoni i parforholdet. Hvis man er bevidst om både egne og sin partners reaktionsmønstre, bliver det nemmere at identificere og imødekomme, de misforståelser, der får konflikterne til at eskalere. Som en begyndelse opfodrer PsykologHjælpens parpsykologer til, at man i konfliktsituationer øver sig på, at holde sig det fælles mål for øje, idet vi ofte ser, at begge parter ønsker det samme; at føle sig set og værdsat af den man elsker.

Kan du genkende dig selv og din partner i nogle af de nævnte problematikker? Lad kvalificerede psykologer med mange års erfaring indenfor parterapi hjælpe jer på rette vej.

Læs mere om vores tilbud om parterapi her.

Kontakt os på +45 25 68 68 01 eller skriv til os på info@psykologhjaelpen.dk og lad os finde den bedste løsning for jer.

 

Del indlæg

Har du spørgsmål?

Brug vores kontaktformular til at skrive til os. Vi vender tilbage på henvendelser så hurtigt som muligt.

 

Del indlæg