fbpx
Risskov-afdeling PsykologHjælpen

Angst og ængstelse er et stadigt stigende problem I vores samfund. Vi oplever i PsykologHjælpen mange henvendelser fra børn og unge, som dagligt kæmper med angst i deres hverdag. Vi ser hvor begrænsende angsten er for både børn, voksne, forældre og familier.

Nedenfor giver vores dygtige psykologer fire gode råd til, hvordan og hvornår man skal ty til handling som forælder til et ængsteligt barn.

1. Fjern fokus fra angsten

Når angsten opstår, er både barns og forælders største ønske, at den skal forsvinde igen. Men at øge fokus på angsten, kan faktisk have den uønskede effekt og øge angstens intensitet. I stedet kan det være fordelagtigt, sammen med dit barn, at rette fokus mod at være modig til trods for, at angsten er til stede. 

2. Dit barn ved bedst

Angst er ikke logisk, og derfor kan det være svært som forælder, at sætte sig ind i frygten, som barnet oplever. Her er det vigtigt, at lytte til barnet. Dog kan man gå handlingsorienteret til værks i disse samtaler. Man kan sammen med barnet prøve at identificere, hvad angsten forhindrer i barnets dagligdag. Det kan eksempelvis være et barn med social fobi, som ikke kan gå til den sport, som de elsker. At identificere forskellige områder i dagligdagen, som angsten besværliggør, kan gøre barnet mere motiveret for at øve sig i at overkomme sin frygt.

3. At overkomme angst er en trinvis proces

Det kan være en lang proces at blive fri af sin frygt. De fleste metoder til angstbehandling benytter sig af et princip, som kan udføres derhjemme mellem forælder og barn. Princippet er, at man langsomt skal lade sig udsætte for det angstprovokerende fænomen i små bidder imens man øver sig i, at slappe af.  Man begynder med noget, som kun fremkalder en smule frygt, og udsætter så sig selv for dette, indtil man kan møde objektet eller situationen uden, at angstsymptomer opstår. Dernæst kan man prøve at udfordre sig selv mere og mere. 

4. Noget for noget

Det er som sagt en lang proces, at overkomme sin angst, og den nemme, instinktive reaktion ved angst er at undgå objekter, som fremkalder angstreaktionen. Men undgåelse fastholder angsten, og kan i visse tilfælde øge intensiteten, og det er derfor vigtigt som forælder, at holde sit barn motiveret for, at blive ved med at øve sig på at være modig. Et redskab, som forældre kan bruge til at modvirke lysten til undgåelsesadfærd, er belønning. Barnet skal roses og belønnes, når det øver sig i at være modig, da det skaber motivation for at fortsætte. En belønning kan være i form af en aktivitet, som I nyder at lave sammen, eller andet. Belønningerne skal være små og relativt hyppige, hvilket altså betyder, at der ikke først skal vente en stor belønning, når angsten er overkommet, da dette er et uhåndgribeligt mål at sætte for barnet.

Vil du vide mere?

Vi har psykologer, som har speciale i, at hjælpe med angstproblematikker ud fra programmerne “Cool Kids” og “Hjælp dit ængstelige barn”. 

Kontakt os gerne for yderligere information

 

Del indlæg

Har du spørgsmål?

Brug vores kontaktformular til at skrive til os. Vi vender tilbage på henvendelser så hurtigt som muligt.

 

Del indlæg