fbpx
+45 25 68 68 01 info@psykolog-hjaelpen.dk

Angsten for at miste den man elsker

Risskov-afdeling PsykologHjælpen

Af Lene Hvam
Cand.psych. aut.

Kære dig som er i et parforhold…

Vidste du at angsten for at miste den man elsker, er biologisk forankret i os? Det at være i et parforhold, i et kærlighedsforhold er vigtigt for vores (menneskets) overlevelse, for det at kunne forplante sig og lave børn. Når noget er er vigtigt for vores overlevelse, for vores eksistens, er der grobund for angst. Så ligesom vi meget let udvikler angst for højder, for ikke at føle sig som en del af et socialt fællesskab eller for farlige dyr, så er angsten for at miste den man føler sig tilknyttet, den man elsker, noget der er naturligt og let opstår. Når angst opstår, opleves stort ubehag i kroppen, vi går i alarmberedskab og fornuften træder i baggrunden, vi reagerer instinktivt med ”kamp-flugt” reaktion.  I parforholdet betyder det, at når vi føler os ”truet”, bliver usikker på vores partner, elsker han/hun mig nok? er jeg god nok til hende/ham? Så vil vi let reagere enten ved at trække os fra vores partner eller ved at være konfronterende og opsøgende. I et givent parforhold er hver part typisk enten mest undvigende eller mest konfronterende, og ud fra det opstår der mønstre i parforholdet. Der findes tre hovedtyper af mønstre:

1. Begge er konfronterende – disse forhold er typisk meget konfliktfyldte og højtråbende.

2. Mønsteret hvor den ene er undvigende og trækker sig og den anden er konfronterende og opsøgende. 80% af alle forhold har dette mønster.

3. Begge er undvigende og bliver stille. Det er de forhold hvor man aldrig skændes. Men det er også det måske farligste mønster, da der er risiko for at den ene eller begge bliver udbrændt i forholdet eller bliver fristet af en ny bejler.

Fælles for alle tre mønstre er, at man ikke får kommunikeret om det som egentlig er på spil, om de helt grundlæggende følelser forbundet med angsten for at miste. Man får ikke kommunikeret om hvad man savner og hvad man er bange for. Når mønsteret opstår, kommer der typisk afstand, man oplever pludselig kløft imellem sig, og det er meget ubehageligt.

I parterapi eller parcoaching er det noget af det man kan få udredt og få hjælp til – Hvad for et mønster havner vi typisk i? Hvilke følelser er i spil? Hvordan kan vi kommunikere så vi undgår afstand og hurtigere bliver genforenet, og forstår hinanden? Hvordan kan vi sikre et godt og trygt kærlighedsforhold?

Det at hjælpe par har stor værdi for mig, for jeg oplever at kunne gøre en stor forskel. Desværre er der en del som søger hjælp for sent, hvor forholdet har udviklet sig i en forkert retning gennem mange år. Det at have et godt parforhold kommer ikke af sig selv, parforholdet skal der arbejdes på og det skal plejes.

Du kan læse mere parterapi i Psykologhjælpen her:  www.psykologhjælpen.dk/parterapi/  

Kærlig hilsen

Lene Hvam, psykolog og parterapeut

 

 

Del indlæg